Dekorativ Glaskunst

2 år siden |  0 comments  |  Boligliv

Glas er ikke kun praktisk i køkkenet, hvor det har form af drikkeglas, vinglas, skåle osv. Glas er en organisk kunstart der er utroligt unik, og som kan tilføre en masse personlighed, unikhed og farver til dit hjem. I det moderne nordisk minimalistiske hjem, kan der nogle gange godt trænge til lidt farver. Og som et modspil de rå naturmaterialer, som har domineret indretningsbilledet i nogle år, kan du tilføje noget flot glaskunst, som vil pifte enhver reol, eller sofabord op med sin måde at reflektere lys på. Når du vælger at indrette dit hjem med elementer af glaskunst, er der uendelige muligheder. Du kan vælge at have transparent eller ensfarvet glas og eksempelvis have flasker stående i vindueskarmen. Eller du kan tilføje en masse varme nuancer til dit hjem med et fad på sofabordet i brune, orange, røde og grønne. Et sådan fad vil bringe efteråret ind i dit hjem, og når eftermiddagssolen skinner på det, vil der fra glasset skinne en varme som vil fylde lokalet. En integrering af glaskunst i dit hjem, vil altså give et modspil til de lidt mere tunge nordiske materialer som vi ellers har bragt ind i vores hjem. Et kodeord i det fleste indretninger er at der skal være en balance, og den balance kan være svær at finde, men man finder den ikke, hvis man slavisk holder sig til én type materialer, eller kun én farveskala i sin indretning.

Glaskunst og lamper


Lamper er noget af det vigtigste du har i dit rum, da det rigtige lys, og den rigtige mængde af lys kan være afgørende for oplevelsen af rummet. Når du skal tænke i indretningsbaner så skal du både fornemme, hvordan rummet er når det er lyst, halvoplyst og mørkt. For det er først her at du kan finde ud af, hvad dine behov for lyskilder er i rummet, og hvor de skal placeres henne. Det nytter ikke noget at din primære lyskilde, hænger et sted, hvor de ikke opholder dig mest, f.eks. i den modsatte side af stuen i forhold til din ynglings plads i sofaen. Lamper har altså en enorm betydning når det gælder om at dine møbler skal tage sig godt. Lamper bliver produceret i alle materialer fra plast til glas, og alle materialer har forskellige egenskaber og styrker som det bidrager med til rummet. Glas er dog efterhånden en favorit i de små hjem, da lys igennem glas, giver et andet skær end lys igennem plast for eksempel gør. Glaskunst er har altså en bred vifte af anvendelsesmuligheder i hjemmet, så det er virkeligt kun din egen fantasi der sætter grænser, for hvordan du vil inkorporere din glaskunst i din indretning.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :

By Lag-sonderborg.dk / 1 år siden / 0

By Lag-sonderborg.dk / 1 år siden / 0

By Lag-sonderborg.dk / 1 år siden / 0