Modtagere af tilskud fra LAG Sønderborg er i visse tilfælde forpligtet til at gøre opmærksom på, at projektet har modtaget støtte. Her finder du en kort gennemgang af reglerne for synliggørelse af LAG-tilskud. Du kan også finde links til skabeloner og logoer, som skal bruges i forbindelse med skiltning m.v.
Hvornår er man forpligtet til at synliggøre LAG-tilskuddet?
Du er forpligtet til at synliggøre tilskuddet, hvis der er tale om
- et investeringsprojekt, hvor budgettet er større end 375.000 kr.
- publikationer (brochurer, foldere, nyhedsbreve, hjemmesider), som udgives i forbindelse med projektet
Investeringsprojekter over 375.000 kr.
Hvis dit projekt resulterer i investeringer over 375.000 kr., skal du sætte et skilt op. Skiltet skal indeholde følgende:
- Logo og navnetræk for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
- Logo og navnetræk for Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikterne
- Teksten “Danmark og EU investerer i landdistrikter”
- En oplysning om at Fødevareministeriet og EU har bidraget til finansieringen af projektet
- Projektets titel og eventuelt en kort beskrivelse af projektet.
- LEADER-logoet (angiver at projektet har opnået tilskud via en lokal aktionsgruppe)
- LAG Sønderborgs navnetræk
Her kan du finde et eksempel på skiltning i forbindelse med investeringsprojekter.
Her kan du finde skabeloner til brug ved udformning af skilte.
Her kan du finde LEADER-logoet.
Publikationer
Hvis der udgives brochurer, foldere, nyhedsbreve, hjemmesider o.lign. i forbindelse med projektet, skal diisse publikationer indeholde følgende:
- Teksten “Projektet har via LAG Sønderborg fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007-2013
- LEADER-logoet (link ovenfor)