Arkiv for 'Privat' kategori

Velkommen til LAG Sønderborgs hjemmeside

LAG Sønderborg er en forening, der har til formål at arbejde for udvikling af landdistrikterne i Sønderborg Kommune. Foreningen er åben for alle, der vil være med til at gøre en forskel og skabe nye arbejdspladser og attraktive levevilkår i kommunens landdistrikter.

LAG Sønderborg fordeler projektmidler under EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007-2013. I 2011 er der ca. 1,7 mio. kroner til projekter, der kan skabe udvikling i Sønderborg Kommunes landdistrikter. Bestyrelsen for LAG Sønderborg indstiller støtteegnede projekter til Fødevareministeriet, der administrerer landdistriktsprogrammet.

LAG Sønderborg

  • udarbejder en strategi for udviklingen af Sønderborg Kommunes landdistrikter
  • tager initiativ til aktiviteter og processer, der kan bringe jobs og liv til området
  • støtter og vejleder projektmagere i at komme videre med projekter
  • oplyser om muligheder for at søge tilskud
  • indstiller støtteegnede projekter til tilskud fra Landdistriktsprogram 2007-2013

Læs mere om visioner og målsætninger her på siderne, tjek hvordan du selv kan søge om tilskud til projekter, og skriv til os hvis du vil være med i foreningen.