Der har i slutningen af 2010 i Udviklingsstøttekontoret samlet sig en del udbetalingsanmodninger fra de mange LAG-projekter, som er blevet gennemført. Udviklingsstøttekontoret behandlede i 2010 mere end 460 slutudbetalingermod knap 300 i 2009 og alene 13 i 2008. Lige nu er der ca. 100 ubehandlede udbetalingsanmodninger.
Udviklingsstøttekontoret prioriterer nu behandlingen af disse sager, således at de mange projektejere, som har gennemført deres projekter, også får udbetalt deres tilskud. Derfor vil hele LAG-teamet i januar fokusere på udbetalinger for at få fjernet den bunke af sager, som har hobet sig op.